Dine fag på IDA

På IDA vælger du A-, B- og C-fag. A-fagene har fire ugentlige undervisningsmoduler, B-fagene har to moduler og C-fagene kun et enkelt ugentligt modul. Det samlede fagudbud søger at stimulere, udfordre, røre, motivere og inspirere flere sider af dig. Så du forlader IDA med en masse gode oplevelser for både krop og sind.

A fag (4 moduler)

IDA’s to store hovedaktiviteter: Fysisk Træning, Holdsport. Du vælger enten den ene eller den anden. Mulighed for at skifte efter påsken, sommerferien, efterårsferien og juleferien.

B fag (2 moduler)

Eksempler: Dans, Performance Arts, Ernæring, Natur og Friluftsliv, Slagbold, Job- og Uddannelses-vejledning, spiludvikling

C fag (1 modul)

Kan fx være: Tons og Tummel, Kreativt værksted, Biologisk idrætsteori (BIT), Yoga, Massage, Personlig udvikling, alternative aktiviteter, discgolf m.fl.

Fælles fag (2 moduler)

Fx: Debat, foredrag, samtalegrupper, teambuilding osv., forvent både aktivt og "snaktivt" indhold.

Onsdag er din dag

Her har du mulighed for at booke individuel vejledning. Du kan skrive ansøgninger, cv, arbejde med egne opgaver/projekter. Der kan være skemalagt undervisning fx i form af events eller projektfag.

Frit valg

Fredagen starter med 1 times frit valg (fysisk aktivitet) – du kan vælge individuelle træningsformer, eller gå sammen med andre elever om fx styrketræning, badminton, fodbold, volleyball, yoga… alle muligheder er åben.

Mandag morgen og fredag eftermiddag

Fælles hhv. hyggelig start på ugen og afslutning på ugen. Der kan være forskelligt indhold, alt efter hvad vi sammen får skabt, og finder meningsfuldt.

Skemaeksempel

(Der tages forbehold for ændringer)

 MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag
09.00-10.00Morgencafé
Morgenmad, praktisk info og hygge
Holdsport
Fysisk Træning
Disponibel dag:
Projektfag
Events
Slagbold
Ernæring
Frit valg
10.15-11.30Job- og uddannelses­vejledning
Slagbold
Holdsport
Fysisk Træning
Individuel:
– vejledning
– træning
– opgaver
Job- og Uddannelses- vejledning
Ernæring
Tons og tummel
Kreativt værksted
 FrokostFrokost Frokost 
12.15-13.30Fælles fagSpiludvikling
Yoga
Jobsøgning
CV
Søge
Holdsport
Fysisk træning
Fællesspisning
Fredagscafé
13.45-15.00Fælles fagSpiludvikling
Massage
uddannelse mm.Holdsport
Fysisk træning
Spil, quiz og hygge

Et forløb på IDA indeholder enormt mange ting ud over personlig udvikling og dannelse. Har du brug for at supplere med dansk og matematik kan vi hjælpe dig med at organisere det. Du får mulighed for at vælge nogle spændende fag, og du møder en masse skønne mennesker.

Fagbeskrivelser

Holdsport (A-fag)

Holdsport indeholder kendte spil som fx fodbold, volleyball, basketball, håndbold og floorball. Men du vil også blive introduceret for mindre kendte spil som Ultimate-frisbee og Ballebold. Endelig kan du vente helt nye oplevelser inden for holdsport, da skolens undervisere gennem mange år har udviklet helt nye varianter. Her venter dig sved på panden og gode grin.

Fysisk træning (A-fag)

TRX, Kettlebells, Spinning, Cirkeltræning. Du kender dem nok af navn, og måske har du også prøvet nogle af træningsformerne. På IDA har vi samlet hele baduljen i A-faget ”Fysisk træning”. Faget byder både på træning med fokus på puls og styrke, men også et dybere kendskab til træning, træningsopbygning og træningsformer. Du får desuden chancen for at teste din udholdenhed og styrke.

Slagbold (B-fag)

Slagbold dækker over både individuelle spil og parspil, hvor badminton er det mest kendte. Vi spiller også både skumtennis, bordtennis og spil, som er udviklet på IDA gennem tiden. Glæd dig for eksempel til at prøve ”180 graders bold” og badmintonvolley.

Natur- og friluftsliv (B-fag)

På IDA inddrager vi de nære naturområder i dagligdagen. Vi tager på vandreture, løber orienteringsløb, cykler ture og samles omkring bålet til madlavning, historiefortælling og pandekagekunst. Vi har tradition for en elle flere årlige overnatningsture i det fri i shelters eller telte. Glæd dig!

Ernæring (B-fag)

Superfoods, slankekure, veganer-mad og bæredygtighed. I faget Ernæring jonglerer vi med en masse begreber og bliver klogere sammen. Glæd dig til at lære om, hvad energi egentlig er, hvad mad faktisk består af, hvilke elementer kroppen bruger til hvad, og hvor de kommer fra. Vi kobler idræt og ernæring og bliver derigennem klogere på, hvordan man både forbereder sig på fysisk aktivitet, præsterer og restituerer.

Spiludvikling (B-fag)

På IDA har vi igennem tiden oplevet, hvad idræt og fællesskabet om det at være aktive kan. Idrætten er slet ikke færdig med at udvikle sit potentiale. Der er stadig mange aktiviteter, spil og sportsgrene, der bare venter på at blive udviklet. Måske af dig lige herpå IDA?
Sammen undersøger vi de elementer, som en aktivitet består af, og vi bruger vores viden til at lave nye sjove varianter. Undervejs laver vi sikkert en masse fodfejl og kolbøtter. Men til slut står vi måske med noget, der kan blive fremtidens sport og har samtidig udviklet vores kreative side og haft det super sjovt.

Performance Arts (B-fag)

Dans skaber glæde. Meget ofte også hos unge, der tænker, at dans og bevægelse ikke er noget for dem. I faget Performance Arts danser vi og bevæger os til musik. Her er plads til alle, der har lyst til og mod på at slippe sig selv lidt fri. Her møder du Salsa, Streetdance, Zumba og meget andet.

Personlig udvikling (C-fag)

Personlig udvikling handler om din mentale udvikling. Vi arbejder med emner som tankemønstre, livsanskuelse, positiv tænkning, socialt liv og relationer. Men vi kigger også på fritidslivet og alt det andet, der har indflydelse på din livskvalitet og evne til at realisere dine drømme. Du får nye værktøjer til at opnå indsigt i dig selv som menneske og din relation til andre. Her er et fag, du kan få glæde af resten af dit liv.

Kreativt værksted (C-fag)

I det kreative værksted lader vi svedbånd og kondisko ligge. Her er der fokus på andre sider af dig end den fysiske. Vi sludrer om stort og småt, mens fantasi og kreativitet får plads til at udfolde sig. Vi arbejder med maling, tegning med forskellige teknikker, lerarbejde, perler og meget mere. Har du en ide, er det muligt at forme dit eget projekt og fordybe dig i det. Måske munder det ligefrem ud i en udstilling.

Tons og tummel (C-fag)

Her giver vi den gas! Det kan være både med og uden bold. Det kan være inde og ude. Men fælles for det hele er, at der at vi har høj puls. Forbered dig på nye aktive oplevelser og gode grin.

BIT (Biologisk idrætsteori) (C-fag)

Dyk ned i kroppens opbygning, funktioner og potentialer. Lær at forstå, hvad der sker, når en muskel trænes, når pulsen stiger, når sveden pibler frem og du rammer muren eller går sukkerkold. Faget er som udgangspunkt et teoretisk fag. Af og til kobler vi dog teori med praksis for at styrke forståelsen.

Yoga (C-fag)

Som supplement til de mange aktive moduler med fokus på holdånd og fællesskab, har vi også yoga på programmet. Yoga er en af tidens hotteste trends og anerkendt for sin evne til at skabe balance mellem krop og sind.

Massagekursus (C-fag)

Bliv introduceret for de forskellige massageteknikker, og styrk din viden om kroppens anatomi. Vi stiller skarpt på de forskellige musklers placeringer, forløb og funktion. Du bliver ikke massør, men får måske lyst til det, når vi sammen dykker ned i kroppens mange finurligheder og mekanismer.

Forhold dig (Fællesfag)

Et ægte debatfag med højskoleånd, folkeoplysning og dannelse i fokus. Vi øver os i gode dialoger om spændende og vigtige temaer. En aktuel politisk, sundhedsfaglig dilemmafyldt nyhed kan være omdrejningspunkt for en spændende debat.
De bedste debatter på IDA indeholder saglig argumentation for egne synspunkter. Men de rummer også evnen til at se en sag fra flere perspektiver, reflektere kritisk, lytte åbent samt ikke mindst formidle divergerende synspunkter med respekt for hinanden. Du kan selv foreslå et emne, ligesom du også kan lave dit eget oplæg.

Pop Up (Fællesfag)

Kan være ugens overraskelse og lærernes mulighed for at slå sig løs. Fx kan månedlige udfordringer dukke op i dette modul. Her er der også plads til ønsker der ligger ud over de fag, som skemaet ellers indeholder, og der er mulighed for, at du kan stå for en aktivitet (måske går du til kampsport eller andet, som du gerne vil prøve at undervise i). Mulighederne er kun begrænset af vores og jeres fantasi… og selvfølgelig lidt økonomi 😊

Vejledning

På IDA er vejlederne klar til at hjælpe dig, uanset hvor du er i livet. Måske er du usikker på din fremtid, i tvivl om du skal søge et arbejde eller har rod i livet. Måske kan du mærke, der er brug for at gøre noget godt for dig selv i samvær med andre. Underviserne på IDA har mange års erfaring i at hjælpe unge godt videre. Måske skal vi også hjælpe dig?