Dag­højskole­forløbet

Daghøjskoleforløbet er for dig mellem 16-30 år, som har lyst til at dyrke idræt, boldspil, styrke- og konditionstræning, kombineret med højskolefællesskabet. Ønsker du at bibeholde eget netværk, fritidsaktiviteter og job, er der her en mulighed for at lave noget fedt i dagtimerne. Vi har fokus på dig og din fremtid, så du efter forløbet er afklaret ift. praktik, job eller uddannelse. Du kan desuden bruge forløbet til din kvote2 ansøgning.

Ønsker du mere information, er du altid velkommen til at kontakte os, og du kan deltage i et af de nedenstående informationsaftener, som vil give dig et billede af hverdagen på Idrætsdaghøjskolen IDA.

Daghøjskolens faciliteter

Vi bor til leje i Skøjtehallen i Aarhus og har mange gode faciliteter. Vi har fx råderet over Christiansbjerg Hallen i dagtimerne.

Styrketræningslokalet i kælderen: Her er der mulighed for individuelle og holdbaserede træningsformer (Fx fitness, boksning, spinning, kettlebells).

Valhal: Stort lyst danse-/yoga-/trænings- lokale

Gode klasse-/mødelokaler bl.a. “det blå” med udsigt ind i skøjtehallen. Vejledningslokaler mm.

Nærområdet giver os adgang til fodboldbaner, hockeybaner, rulleskøjtebane, skovområde med bl.a. discgolfbane og beachvolleybaner.

En hverdag fyldt med fede fag og fællesskab

Vælg mellem fag som fodbold, volleyball, spinning, TRX, dans, slagbold, ernæring, biologisk idrætsteori, friluftsliv og meget mere. På IDA sammensætter du selv dine fag, så du forlader os med masser af gode oplevelser for både krop og sind.

Sebastian Bro
Afspil video